onsdag den 13. november 2013

Første kjole

Jeg har haft min søde, dejlige, glade og lidt tykke (hun er meget højgravid:)) veninde Lil på besøg idag. Det skulle være en sy-date. Vi fik da også syet lidt, men snakket meget:)

For et par dage siden, opdagede jeg at der faktisk er noget tøj, Olivia mangler - langærmet kjoler. Hun er en høj slank pige og hun er bare så køn i kjole. Så her i vinter halvåret har hun ofte langærmet kjoler og strømpebukser på. Men nu er hun altså vokset ud af dem fra sidste år, og det gav mig en undskyldning for at drøne i Stof & Stil, og købe stof til nye kjoler.



Og her er den så. Jeg synes det var overraskende nemt at sy en kjole. Stoffet er en lækker blød isoli og mønsetret er Onion 20041. 
Jeg har også købt en stretch velour i lilla, der skal blive til en kjole, måske med rib ved håndledet og lidt  smallere ærmer.
Jeg håber at kunne få et billede af modellen iført kjolen i morgen.





Idag fik jeg lækker post fra PompdeLux. Jeg holdte homeparty i fredags, sammen med Nicolines mødregruppe. Og jeg blev selvfølgelig fristet. jeg købte nogle bodyer og strømpebukser, lidt kedeligt men det er nogle gode basis ting der passer til det tøj hun i forvejen har. Lidt palietter blev det også til. 

1 kommentar:

  1. Super kjole - glæder mig til at se den på din fine model ;) Og tak for dine søde ord - selv "tyk", det må man gerne være i mine omstændigheder - men hvis du også kalder mig det om3 uger, så vil jeg ikke blive vildt glad, haha ;)

    SvarSlet